Unge-event 2020

Blev afholdt mandag d. 3. februar i Klovborg

114 billetter blev uddelt ved indgangen til Klovborg Kino den 3. februar!
De unge strømmede til, så én bus kunne slet ikke rumme alle, der ønskede et lift til den festlige aften. Konfirmander, juniorklubmedlemmer, FDFére, KFUM-spejdere og andre interesserede deltog og bidrog til den gode stemning. Vi så filmen Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet (fra 2005) med de unge, da den viser kristendommens kerne så klart, og da vi arbejder med den i undervisning og foreningsliv.
Vi fik øvet os på engelsk, samtidig med at vi så filmen, spiste lidt lækkert sammen og nød fælleskabet.
Vi vil gerne takke Y´s Men og de lokale menighedsråd, der gjorde aftenen mulig - uden at de unge havde udgifter.
                                                                                                                                                           Lene Yde
 

 

Unge-event 2019

Blev afholdt onsdag d. 6. februar kl. 18.30

I multihallen på Nørre Snede skole 
Afslutning i Nørre Snede kirke

18.30 Talkshow ved Anders Kofoed

19.45 Sodavand, kaffe og kage

20.15 Afslutning i Nørre Snede kirke

 

 

Unge-event 2018

 

Ejstrupholm 5 lokale folkekirker arrangerer årligt et unge-event, og i år fandt det sted på Ejstrupholm Skole og i Ejstrup Kirke - den 24. januar. Trods små årgange/konfirmandhold og mange fritidstilbud var aulaen og sidenhen kirken godt fyldte med glade og musiske unge! Programmet var først kristent trylleshow ved Rasmus Ebild/Fidus, siden rap-koncert ved ELO, som virkelig satte gang i rytmerne hos de deltagende, og efter en gang hotdogs sluttede man af med natkirke med kirkekor og lys i mørket!

Nørre Snede Kirke, Hampen Kirke, Gludsted Kirke, Klovborg Kirke og Ejstrup Kirke stod bag arrangementet sammen med FDF´ere, KFUM-Spejdere og de kirkelige klubber for unge. Menighedsråd og Y´s Men støtter de årlige events.

Det var en aften, hvor det glædelige budskab om tro, håb & kærlighed blev leveret på sjove, rytmiske og smukke måder. Fra arrangørerne lyder stor tak til alle - i fællesskab blev aftenen en succes. Ejstrupholm Skole skal have en særlig tak fra netværket - for at stille de dejlige rammer til rådighed på hjælpsom vis.