Navngivning

Et barn skal navngives inden det fylder 6 måneder.

Du kan navngive dit barn via www.borger.dk med digital signatur/NemID, hvis du ikke ønsker, at barnet skal døbes.

Har I fælles forældremyndighed, skal I begge underskrive med jeres NemID. Du/I kan læse om reglerne for navne på Ankestyrelsens hjemmeside www.ankestyrelsen.dk  Send blanketten til det sogn, hvor moren bor. Er der spørgsmål er I altid velkomne til at rette henvendelse til Kirkekontoret.

Du har også mulighed for at navngive dit barn ved dåb i folkekirken eller i et anerkendt trossamfund.