Tillykke! Vi glæder os til at være en del af jeres store festdag, hvad enten det er i Ejstrup Kirke eller i Gludsted Kirke.

Når man skal giftes er man som regel i god tid med planlægningen. Også hvad kirken angår, er det en god idé at henvende sig til præsten og/ eller Kirkekontoret i god tid.

Dette skal I huske ved;

Ægteskab

 

For at indgå ægteskab skal man have en prøvelsesattest, der ikke må være over fire måneder gammel. En prøvelsesattest godtgør, at parterne opfylder de gældende betingelser for at indgå ægteskab. Nogle uger før vielsen afleveres prøvelsesattest til Kirkekontoret. Ansøgning om prøvelsesattest sker på www.borger.dk.
Man kan blive viet i folkekirken, når blot en af parterne er medlem af folkekirken.

Kirkelig velsignelse

Man kan også få en kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab. Selvom man allerede er blevet gift på rådhuset, kan man godt ønske at få sit ægteskab velsignet i kirken. Lidt forenklet kan man sige, at man i kirken får den del af en kirkelig vielse, som borgmesteren ikke kan bidrage med, nemlig Guds velsignelse. Der kan være mange forskellige grunde til at ønske en kirkelig velsignelse af sit ægteskab. Man er altid velkommen til at tale med præsten om sine spørgsmål og tanker i den forbindelse.

Den kirkelige velsignelse har intet juridisk/borgerligt indhold. Det er derfor ikke nødvendigt med nogen prøvelsesattest. Til gengæld skal man kunne forevise en borgerlig vielsesattest.

Par af samme køn

 Folketinget har d. 7. juni 2012 vedtaget "Loven om ægteskab mellem to personer af samme køn". Har du ønske om en vielse er du velkommen i Ejstrup og Gludsted kirker. Kontakt venligst Kirkekontoret.

Vielse udenfor kirkerummet

Når I overvejer vielse af en præst uden for kirkerummet: Landets biskopper har nu åbnet for muligheden af, at man kan blive viet af en præst uden for kirkens rum. Måske har I altid haft drømmen om at blive viet i haven eller et andet sted, som har særlig betydning for jer. Men inden I aftaler en dato med præsten, er der nogle overvejelser I må gøre jer, for at I kan få så god en oplevelse som mulig. Det er jo den ”store dag”, og kan ikke gøres om.

Kirkerummet – hvor vielsen er foregået indtil nu – er skabt og udviklet til kirkelige handlinger gennem århundreder. Brudepar, mennesker i sorg som tager afsked med et elsket menneske ved begravelsen, konfirmander og folk der bringer deres små til dåben, oplever alle at ceremonien fungerer smukt, værdigt og utvungent. Folkekirkens ansatte kender deres opgaver, og menighedsrådene har sørget for de bedst mulige rammer i kirkerummets inventar. Derfor er der en fare for – præcis som når man ser en dygtig jonglør i arbejde – at man som et par der ønsker at flytte vielsen til et andet sted – overser det store arbejde som ligger bag. Det betyder, at I nemt kan komme til at overse, hvor mange praktiske foranstaltninger, I skal sørge for at have på plads, for at vielsen kan blive lige så fin en oplevelse – for såvel par som gæster – hjemme i haven eller andet sted.

For at I med rimelighed kan vurdere hvad der reelt kræves, så I kan træffe den rigtige beslutning for jer, har vi nedenunder lavet en oversigt over, hvad I skal kunne mobilisere, hvis I ønsker vielsen uden for kirkens rum:

For det første skal I vide, at præsten ikke har pligt til at sige ja, og at nogle præster ikke ønsker det. Endvidere må præsten principielt ikke ”rejse” uden for provstigrænsen, for at foretage vielsen. Tal med jeres sognepræst om hvad det reelt betyder for jer.

Siger præsten ja, skal vedkommende kunne godkende stedet, hvor I ønsker vielsen foretaget, samt søge biskoppen om tilladelse. Når det er således, er det fordi nogle steder kan vurderes som uegnede. Det hedder i biskoppernes skrivelse, at vielsen skal kunne findes sted på værdig vis, samt at den ikke må kunne støde offentligheden. Dvs. at der skal kunne skabes den fornødne ro og fysiske ramme omkring ritualet, samt at man ikke som tilfældig forbipasserende eller nabo, skal være tvunget vidne til vielsen, hvis man ikke ønsker det.

Praktiske foranstaltninger:

– Der skal kunne oprettes ro under vielsen.

– Ønskes vielsen foretaget på privatejet matrikel, bør naboerne informeres, således at de ikke føler sig krænkede, eller foretager støjende aktiviteter under vielsen. Samtidig er det også meget rart for naboerne at vide, så de ikke føler sig generet af en sådan handling.

- Ønskes vielsen foretaget uden for privatejet matrikel skal eventuelle myndigheder søges om tilladelse (f.eks kommune eller Skov- og naturstyrelsen). Den skriftlige tilladelse skal forevises præsten senest ved samtalen, som finder sted i god tid inden den påtænkte vielsesdato.

– Lydforholdene skal være i orden på stedet for vielsen. Hvis I ikke ønsker, at organisten følger præsten, skal I påberegne lydanlæg (mikrofon, mixer, højtalere).

– Ritualet er det samme som anvendes ved kirkelig vielse. Dog kan antallet af salmer reduceres. Et keyboard, med mixer og højtalere følger med organisten. Eventuelle andre musikere kan stilles til rådighed af parret.

- Salmesangen skal kunne gennemføres på værdig vis, hvilket normalt kræver en dygtig forsanger som minimum. kirkesangeren følger med, hvis I ønsker det

– Præsten og evt. musikalsk betjening skal være værnet mod vejr og vind.

– Præsten og evt. musikalsk betjening skal kunne sidde ned efter behov. Da højtideligheden vil vare ca. 30 – 45 min. er det tilrådeligt, at brudeparret samt gæsterne også kan sidde ned, samt skærmes mod vind og vejr.

– Præsten har formentlig brug for et bord til bøger, lys mv.

– Under vielsen skal brudeparret kunne knæle. Derfor skal passende skammel eller lignende være til stede.

– I skal sørge for, at de – i samarbejde med præsten – valgte salmer trykkes på ark og uddeles til gæsterne. Her kan www.dendanskesalmebogonline.dk være jer til hjælp.

Disse praktiske foranstaltninger for at sikre jer en smuk og god dag.

Er der spørgsmål, så kontakt endelig Kirkekontoret.

Navneændring på bryllupsdagen

Navneændring på bryllupsdagen er gratis, såfremt I efter vielsen har samme mellem- eller efternavn. Det er muligt at få foretaget denne navneændring i op til tre måneder efter vielsen. Se mere på borger.dk  

Lidt om vielsens baggrund

Vielsen er for længst vandret ind i kirken. Engang foregik den i brudens eller brud-gommens hjem. Det var fædrene, der gav de to unge til hinanden. Man kunne så vælge en tid efter at fejre vielsen i kirken. Det foregik ved slutningen af søndagens gudstjeneste i overværelse af sognet. På et senere stadie mødtes brud og brudgom uden for kirken, hvortil de var blevet fulgt under musik og sang. Bryllup betyder egentlig brudeløb. Når den juridiske del, tilspørgsel og håndslag, havde fundet sted, gik brudeparret forrest op af kirkegulvet med deres følge bagefter. Ved altret bad præsten da om Vorherres velsignelse. Sådan fandt det sted, da Martin Luther giftede sig med Katharina von Boa.

Dengang som i dag skulle der være vidner tilstede, det havde kirkeinstitutionen betinget sig. Derfor findes der en rørende skildring af vor reformators vielse. I dag er de to dele, den juridiske og den religiøse, smeltet sammen. Sådan at både sammengivning, bøn og velsignelse finder sted i kirken helt oppe foran altret. Det ritual, vi kender i dag, er en hybrid af flere traditioner, der kommer fra både England, Norge og Sverige.

Det ældste træk under alle omskiftelserne er brudeparrets Ja-ord og håndslag, og det fortæller os, at ægteskabet er en pagtsslutning mellem to med Vorherre som den tredje og forbindende instans. Præsten beder på brudeparrets og forsamlingens vegne om Guds velsignelse og hjælp.